Forsøg på tricktyveri på Borgmestergårdsvej

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden).

Zand.News – En kvinde, som er østeuropæisk af udseende, forsøgte sig med tricktyveri hos en 80-årig kvinde i Holbæk. Politiet efterlyser vidner.

Tirsdag formiddag kl. 09.24 henvendte en 80-årig kvinde fra Holbæk sig til politiet, fordi hun dagen før – mandag – omkring kl. 16.10 havde fået uventet besøg af en udenlandsk kvinde. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Ville aflevere en fødselsdagsgave til overboen

Den 80-årige kvinde, som bor på Borgmestergårdsvej i Holbæk, oplyste, at hun skulle aflevere en fødselsdagsgave til overboen, som dog ikke var hjemme.

Hun bad derfor om en kuvert, men blev i stedet for straks bortvist af den 80-årige beboer, som fattede mistanke til, at henvendelsen kunne være optakten til et tricktyveri.

To kvinder og en mand i en lysegrå bil

Da den udenlandske kvinde forlod området, så beboeren, at hun var i selskab med endnu en kvinde og en mand i en lysegrå bil.

Kvinden, der henvendte sig, blev beskrevet som: Østeuropæisk af udseende, 40-45 år, 160-165 centimeter høj, almindelig kropsbygning, hvid hudfarve og kort sort hår. Hun talte dansk med accent og var iført en sort vindjakke.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har set personerne og deres bil i området. Kontakt politiet på telefon 1-1-4 med oplysninger i sagen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.