Zand.News – En 29-årig mand fra Kalundborg chattede på en datingside, men så fortalte pigen, at han var blevet hacket og ville blive kontaktet af politiet.
Mandag kl. 10.15 anmeldte en 29-årig mand fra Kalundborg, at han havde skrevet med en pige på en datingside. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Pludseligt ville pigen have mandens telefonnummer
Pigen havde pludseligt bedt om mandens telefonnummer, hvorefter hun ringede op via datingsiden og oplyste, at han var blevet hacket. Pigen forklarede, at politiet ville kontakte den 29-årige.
Tyve minutter senere ringede en mand, der præsenterede sig som politimand. “Betjenten” bad anmelderen om at oplyse personnummer, NemID-koder og hævekortoplysninger.
Den 29-årige oplyste sit personnummer, men oplyste ikke yderligere, da han fattede mistanke til opkaldet.
Han havde ikke mistet nogen penge, men synes, at det var en utryg oplevelse og ringede til politiet. Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til de to personer, der kontaktede den 29-årige.
Udvis en sund skepsis overfor alle fremmede
Politiet vil gerne opfordre borgerne til at udvise en sund skepsis overfor alle fremmede, der henvender sig og oplyser, at de at fra firmaer eller offentlige myndigheder. Stil kritiske spørgsmål og afbryd telefonsamtalen, hvis du er i tvivl om henvendelsen er reel.
Oplys aldrig personfølsomme oplysninger som for eksempel personnummer, NemID, koder eller oplysninger om betalingskort.
Øverst: Genrefoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.