Naestved.News – Den 14-årige blev slået i maven og prikket i øjnene på Bataljonsvej. Politiet efterlyser to 15-16-årige drenge på 175-180 centimeter, hvor den ene var mørk og den anden lys i huden.
Fredag aften var en 14-årig dreng på vej hjem fra et arrangement på Bataljonsvej i den østlige del af Næstved, da han blev udsat for et røveriforsøg. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Kom over til ham og sagde “giv mig din cykel”
To lidt ældre drenge kom over til ham og sagde “giv mig din cykel”, da han kom gående Det nægtede den 14-årige, som herefter blev slået i maven og prikket i øjnene.
Det lykkedes for den 14-årige at slippe væk på sin cykel, men de to ældre drenge nåede at snuppe hans jakke fra ham.
De to gerningsmænd beskrives som 15-16 år, almindelige af bygning og cirka 175-180 cm høje. Den ene var mørk i huden, og den anden var lys. De talte begge dansk og var iført mørkt tøj.
Politiet hører gerne fra vidner på telefon 1-1-4.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.