Naestved.News – En brand bredte sig til en motorcykel, men et vidne havde set noget, og nu er en 21-årig anholdt.
Natten til fredag kl. 00.50 opstod der brand på en adresse på Svendborgvej i den sydlige del af Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Sigtet og fremstillet i grundlovsforhør
Flammerne havde fået fat i en motorcykel og havde blandt andet bredt sig til et skur. Brandfolkene var hurtigt fremme og fik ilden under kontrol, og heldigvis kom ingen til skade.
Lidt senere på natten fik politiet fat i en mand, der svarede til det signalement et vidne havde givet. Det drejer sig om en 21-årig mand fra byen, der blev anholdt og sigtet for forsætlig brandstiftelse.
Han blev fremstillet i grundlovsforhør i dag.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.