Naestved.News – En 37-årig mand fra Næstved var efterlyst, men Københavns Politiet fangede ham i en spritkontrol, hvor han blev sigtet for en stribe forseelser.
Lørdag standsede Københavns Politi en mand i en spritkontrol, hvor han blev sigtet for en stribe færdselslovsovertrædelser, lov om euforiserende stoffer og våbenloven.
Den anholdte – en 37-årig mand fra Næstved – var eftersøgt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i forbindelse med flere tyverier, der var sket i Næstved, og hvor der forskellige steder var stjålet blandt andet en bil, telefoner, smykker og computere.
Politiets efterforskning pegede i retning af den 37-årige, som dog ikke var til at få kontakt med, så han blev efterlyst.
Den efterlysning gav pote natten til lørdag, og allerede senere lørdag blev den 37-årige fremstillet i grundlovsforhør, og her blev han varetægtsfængslet frem til den 24. april.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.