Naestved.News – To forskellige pushere blev anholdt handel med ulovlige stoffer på henholdsvis Fejøvej og Dyssegårdsvej i Næstved.
Tirsdag formiddag fik politiet en anmeldelse fra en borger om handel med ulovlige stoffer på Fejøvej i Næstved. Samme eftermiddag fik politiet en anmeldelse salg af ulovlige stoffer på Dyssegårdsvej i Næstved. Det oplyser politiet.
19-årig havde en masse små poser med hash
Tirsdag formiddag kl. 11.30 fik politiet en anmeldelse fra en borger, der havde bemærket noget, der lignede handel med ulovlige stoffer på Fejøvej i Næstved.
En politipatrulje kørte til stedet, og her traf betjentene en 19-årig mand fra byen. Han havde en masse små poser med i alt 86 gram hash i, en telefon og et kontant beløb.
Kl. 12.45 blev den 19-årige anholdt og sigtet for salg af stoffer. Da politiet bagefter ransagede hans bopæl, blev der fundet 1,3 gram amfetamin. Den 19-årige blev afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen kl. 15.45.
38-årig havde en taske med flere små salgsposer
Samme eftermiddag ringede et vidne til politiet og fortalte, at der formentlig foregik noget salg af ulovlige stoffer på Dyssegårdsvej i Næstved.
Da politiet kort efter ankom til stedet, stak en mand – der passede på signalementet – af, men han blev løbet op af betjentene.
Det var en 38-årig mand fra Næstved, som havde en taske med flere små salgsposer med i alt 26 gram hash i. Den 38-årige blev anholdt kl. 15.38 og sigtet for salg af stoffer, hvorpå han blev taget med til politistationen. Her blev han afhørt, inden han blev løsladt igen kl. 19.35.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.