Naestved.News – En beboer i Fuglebjerg blev anholdt og taget med på stationen, fordi han vækkede hele landsbyen.
Natten til mandag kl. 00.40 fik politiet en anmeldelse om, at der blev spillet umanerlig høj musik fra en adresse på Korsørvej i Fuglebjerg. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Beboeren skuede ned – men skruede op igen
En politipatrulje rykkede ud til Fuglebjerg, som ligger mellem Slagelse og Næstved, og her lykkedes det at få den 37-årige beboer til at dæmpe sig.
Det holdt kun kort, og betjentene anholdt derfor manden kl. 02.53 for at sikre ro på stedet. Han blev taget med til politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen kl. 06.25.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.