Naestved.News – En 18-årig hashpusher troede, at han kunne cykle fra politiet med sin kiosk.
Lørdag aften kl. 20.07 bemærkede politiet en 18-årig mand fra Næstved-området, der kom cyklende ved Rådmandshaven i Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Forsøgte at cykle fra politiet, men blev løbet op
Den cyklende unge mand ikke lyst til at standse, men forsøgte i stedet at cykle fra politiet. Dog blev han hurtigt løbet op.
Det viste sig, at han var i besiddelse af 71,8 gram hash, som var fordelt på en større plade og ti mindre kugler, der var tænkt til at blive solgt.
Han blev anholdt kl. 20.12, og sigtet for at sælge euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen kl. 23.20.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.