Naestved.News – Knallertkøreren bar en sort styrthjelm og kørte på blå-hvid scooter på privat område på Ringstedgade i Næstved onsdag kl. 10.55.
En 55-årig mand fra Næstved blev slået flere gange i hovedet og maven, da han onsdag kl. 10.55 kontaktede en knallertkører. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Knalleristen havde kort forinden kørt rundt på privat område på Ringstedgade og havde i øvrigt sparket et skilt ned, der viste, at området kun er for beboere.
Knallertkøreren var en mand på 18 til 20 år, cirka 190 centimeter høj, normal af bygning og med lyst hår under hjelmen. Han var iført en mørk T-shirt, grå shorts og en sort styrthjelm. Han kørte på en blå-hvid scooter.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set knallertkøreren ved Ringstedgade onsdag omkring kl. 11.00. Ring til politiet på telefon 1-1-4.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.