Naestved.News – En yngre mand i Fuglebjerg fik besøg af to mænd, som ville have penge. De to besøgende medbragte både narko og kniv.
Mandag aften kl. 21.10 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd – der viste sig at være 28 år og fra henholdsvis Fuglebjerg og Haslev – havde opsøgt en 24-årig mand på hans bopæl i Fuglebjerg.
Her havde de bedt om at få nogle penge og havde blandt andet slået den 24-årige flere gange i ansigtet. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
De to gerningsmænd blev sigtet for afpresning
Den 24-årige kendte den ene af de to gerningsmænd i forvejen, og politiet fandt derfor hurtigt frem til de to 28-årige. De blev begge anholdt kl. 23.00 og sigtet for afpresning.
Herudover viste det sig, at den 28-årige mand fra Haslev havde 4,9 gram kokain på sig, som var fordelt i mindre poser. Derfor blev han også sigtet for salg af stoffer. Samtidig havde den 28-årige fra Fuglebjerg en ulovlig kniv på sig, og han blev derfor sigtet for at overtræde knivloven.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.