Naestved.News – Politiet fik en anmeldelse om uvedkommende mænd, der røg hash i et cykelskur. Da politiet ankom, havde den ene røde øjne, og det viste sig, at han havde hash på sig.
Sent torsdag eftermiddag kl. 17.00 fik politiet en anmeldelse om, at to uvedkommende mænd stod i et cykelskur på Ejlersvej i Næstved og røg hash. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
En politipatrulje rykkede ud, og betjentene traf ganske rigtigt to mænd. Den ene havde røde og blanke øjne, og da politiet undersøgte ham, blev der fundet en lille kugle hash på 0,4 gram på ham.
Det var en 24-årig mand uden fast bopæl, og han blev derefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.