Naestved.News – McDonald’s ringede efter politiet, da en gæst medbragte sin kniv på fastfoodrestauranten.
Natten til mandag kl. 01.20 blev politiet kaldt til McDonald’s på Blegdammen i Næstved, som netop havde haft besøg af en gæst. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Det usædvanlige ved gæsten var, at han havde medbragt en kniv, og 500 meter væk fandt politiet en 57-årig mand fra København, som ganske rigtigt havde en foldekniv på sig.
Han blev derfor anholdt klokken 01.47 og sigtet for overtrædelse af knivloven. Det fik ham til at finde en stribe uskønne gloser frem, som han sendte efter den ene politibetjent.
Den 57-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt igen mandag kl. 08.50.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.