Naestved.News – Politiet forsøgte at få manden til at gå hjem, men han kvitterede med at råbe “fuck jer”.
Onsdag morgen fik politiet en anmeldelse om, at der lå en mand og sov på gaden i Torvestræde i Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Blev taget med på politistationen for at sove den ud
Det var en 45-årig mand fra byen, som var godt fuld. Han blev flere gange opfordret til at gå hjem og sove den ud, men han blev mere og mere ophidset.
Han bad i utvetydige vendinger politibetjentene om at skride og råbte “fuck jer” efter dem.
For at få ro på stedet blev den 45-årige anholdt kl. 9.15 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Han blev taget med til politistationen, hvor han sov rusen ud til kl. 14.05, og han kan nu vente en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.