Pigekamp om sengetøj endte med vold

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Naestved.News – Den ene pige ville hente noget sengetøj hos en anden pige, men det endte med knytnæveslag i ansigtet.

En 18-årig kvinde fra Næstved blev søndag aften udsat for vold, da hun ville have sit sengetøj. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

De to piger ragede uklar med hinanden

Den 18-årige kvinde ville afhente noget sengetøj hos en bekendt i den sydlige del af Næstved, men de to piger ragede uklar, og striden endte med, at den 18-årige fik et knytnæveslag i ansigtet.

Politiet ankom kort efter til stedet, og kl. 00.55 anholdt betjentene en 17-årig kvinde. Hun blev sigtet for vold og blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Herefter blev hun løsladt igen kl. 02.24.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.