Naestved.News – I en forsøg på at stoppe gaderæs omkring Ydernæs indføres forbud mod kørsel i området mellem kl. 20.00 om aftenen til kl. 02.00 om natten.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Næstved Kommune sætter nu ekstra fokus på at dæmme op for vanvidskørsel i Næstved. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Mulighed for at rejse sigtelser efter færdselsloven
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Næstved Kommune sætter nu ekstra fokus på at dæmme op for vanvidskørsel i Næstved.
Nærmere bestemt i området ved Ydernæs i den sydvestlige del af Næstved, hvor der i de seneste måneder har været flere episoder med hasarderet kørsel og gaderæs.
I samarbejde med Næstved Kommune er reglerne for området nu ændret, så det fremover er ulovligt for uvedkommende at køre ind i området efter kl. 20.00 om aftenen til kl. 02.00 om natten.
De nye restriktioner betyder, at politiet fremover får mulighed for at rejse sigtelser for overtrædelse af færdselsloven og udstede bøder, såfremt der sker uvedkommende kørsel i området.
»Vi er meget glade for, at vi i politiet sammen med Næstved Kommune meget hurtigt har fået lavet nye restriktioner for kørsel i området, så vi bedre kan skride ind overfor vanvidskørsel og gaderæs,« fortæller politiinspektør Tom Trude.
Kan to skilte forhindre gaderæs og vanvidskørsel på Ydrenæs? Måske ikke i sig selv… men Park og Vej har netop i dag sat…
Slået op af Næstved Kommune i Fredag den 7. august 2020
Øverst: Pressefoto. (Foto: Næstved Kommune). PM/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.