Naestved.News – Forsvarets bomberyddere (EOD) blev kaldt til Fiskerhusvej i Næstved, hvor en mand havde fundet et kanonslag på størrelse med en køkkenrulle.
Mandag eftermiddag lidt før kl. 13 fandt en mand et stort kanonslag på størrelse med en køkkenrulle, der lå på Fiskerhusvej i Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Bomberydderne tog kanonslaget med til destruktion
Manden vidste heldigvis, hvad det rigtige var at gøre i situationen, så han ringede til politiet og lod være at undersøge det store kanonslag yderligere.
Forsvarets bomberyddere (EOD) blev tilkaldt, og kort efter kom de og tog kanonslaget med til destruktion.
Politiet advarer i den forbindelse om ulovligt fyrværkeri. Det kan give store skader og er i værste fald livsfarligt.
Kontakt politiet, hvis du finder fyrværkeri, som du har mistanke om er ulovligt.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.