Zand.News – En ældre mand fra et ældrecenter ville til Roskilde for at skifte batterier.
Torsdag kl. 11.54 fik politiet flere anmeldelse om, at en kabinescooter kørte ad motortrafikvejen mod syd og sidst var set ved Asnæs-afkørslen i Odsherred Kommune. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
På vej til Roskilde for at få skiftet batterierne
Politiet kørte til området og fik kontakt til kabinescooteren, som blev ført af en 86-årig mand fra Grevinge. Han oplyste at være på vej til Roskilde for at få skiftet batterierne på scooteren.
Han blev efterfølgende afhentet af personalet fra et ældrecenter, hvor han bor. Kabinescooteren blev derimod afmærket og efterladt, således at pårørende kan sørge for returkørsel af den til mandens bopæl.
Den 86-årige blev ikke sigtet for noget i anledning af sin ulovlige kørsel på vejen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.