Zand.News – En drabssigtet 15-årige dreng fra Ringsted erkender, at han har tildelt sin mor mindst syv knivstik. Moderen overlevede ikke.
En kvinde på 38 år blev tildelt flere knivstik og afgik ved døden i går aftes. Det skete i en lejlighed i Trekanten II på Schaldemosevej i Ringsted. Kvindens søn på 15 år er nu siget og varetægtsfængslet.
Stak sin mor i maven, ryggen og halsen syv gange
»Der er tale om en tragisk og ulykkelig sag i nære familierelationer – og vi har af samme årsag ikke yderligere kommentarer til sagen,« oplyste vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard i en pressemeddelelse tidligere på dagen.
Politiet ankom til adressen i går aftes kl. 19.03. Ambulancepersonalet forsøgte at genoplive kvinde, men hendes liv stod ikke til at redde.
Læs også: Kvinde dræbt og 15-årig søn anholdt.
Ifølge Ekstra Bladet forklarede den 15-årige dreng i retten, at han stak sin mor i maven, ryggen og halsen syv gange. Adspurgt forklarede drengen, at han og moderen var uvenner, men at han ikke kan huske årsagen.
»Jeg hentede en køkkenkniv og stak min mor syv gange,« fortalte den drabssigtede dreng i retten.
Flygtede ud på en svalegang, men blev igen stukket
Drengen havde angiveligt taget en køkkenkniv fra væggen i køkkenet, hvorpå han havde stukket sin mor flere gange i ryggen.
Hun var derpå flygtet ud på en svalegang, hvor drengen havde stukket hende i venstre arm, maven og halsen.
Drengen havde herefter sat sig ind i en sofa, mens naboerne forsøgte at redde moderens liv. Det skriver TV2 ØST.
Varetægtsfængslet på en psykiatrisk børneafdeling
Drengen er tidligere udredt på en børnepsykiatrisk afdeling, hvor han fik diagnosen infantil autisme og ADD.
Han er nu varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk børneafdeling i fire uger. Anklageren har fremsat begæring om, at der sker mentalundersøgelse. Det skriver B.T.
Øverst: Genrefoto. (Foto: TP Heinz / Pixabay). Note/Red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.