Ringsted.News – Manden havde ikke kørekort, og bilen var hverken forsikret eller indregistreret, men havde forkerte nummerplader.
Torsdag formiddag kl. 11.00 standsede politiet en 52-årig mand fra Ringsted, som ikke havde kørekort, da han ikke havde været oppe til en køreprøve efter en tidligere frakendelse. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Retten vil tage stilling til bilens fremtid
Personbilen, som den 52-årige blev standset i på Nørregade i Ringsted, var hverken indregistreret eller forsikret, men havde en monteret en nummerplade, som tilhørte en anden bil.
Føreren blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, registreringsbekendtgørelsen samt for ikke at have tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen.
Da det var tredje gang inden for tre år, at den 52-årige kørte uden førerret, beslaglagde politiet hans bil med henblik på konfiskation. Den sigtede accepterede beslaglæggelsen og retten vil senere tage stilling til, om bilen kan konfiskeres, når sagen skal afgøres ved et retsmøde.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.