Ringsted.News – En ældre mand fik besøg af politi og brandvæsen, da hans elkedel løb tør for vand. Nu er han sigtet.
Mandag eftermiddagen kl. 13.30 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en beboelsesejendom i Benløseparken i Benløse nord for Ringsted.
Der var anmeldt en kraftig lugt af røg i en af opgangene, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Mandens elkedel var kogt tør for vand
Lugten stammede fra en lejlighed hos en 77-årig mand, der trods den kraftige røglugt var uskadt.
Årsagen til lugten var en elkedel, der var kogt tør for vand og dermed havde forårsaget den ubehagelige lugt.
Politiet vurderede, at den 77-årige havde optrådt uden for fornødne forsigtighed i forbindelse med brugen af elkedlen, så han blev sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen.
I samarbejde med kommunen blev den 77-årige genhuset, indtil hans bopæl var blevet renset for den ubehagelige lugt. Han vil i nærmeste fremtid høre nærmere fra politiet med en afgørelse på sagen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.