Ringsted.News – En brødrister udviklede røg og aktiverede en brandalarm, hvilket førte til, at en beboer gik i gang med at advarer de andre beboere i opgangen.
Tirsdag morgen kl. 07.12 kom der et alarmopkald om røg fra en lejlighed i en etageejendom på Tinggade i Ringsted. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Toastmaskinen var efterladt på en kogeplade
Røgalarmen var blevet aktiveret, og en nabo ringede til politiet. Beboeren var ikke hjemme, men anmelderen gik i gang med at advare andre beboere i opgangen.
Politi og brandvæsen blev sendt til stedet. En lokalbetjent befandt sig på politistationen i Ringsted, som var tæt ved den røgfyldte ejendom, og var derfor hurtigt fremme.
Det vistes sig, at der ikke var ild, men at en toastmaskine, der var efterladt på en kogeplade, og som ved en fejl havde været tændt, havde fremkaldt røgen.
Der var ingen skader på bygningen og ingen personer kom til skade ved episoden.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.