Ringsted.News – To dieseltyve blev opdaget, men forsøgte at køre fra politiet. De sprang ud af deres bil, hvorpå bilen fortsatte ind i et træ. Den ene tyv blev indhentet af løbende politi, hvorpå den anden tyv selv kom tilbage.
Natten til torsdag kl. 03.10 anmeldte en opmærksom mand, at han ved ankomst til Tinvej havde set to mænd løbe væk fra nogle dunke med væske, da han ankom til Tinvej i Benløse ved Ringsted. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Tyvene forsøgte at køre fra politiet, men fortsatte til fods
De to flygtende mænd var efterfølgende kørt fra stedet i en personbil, men anmeldere havde nået at aflæse nummerpladen.
Flere patruljer, herunder en hundepatrulje, blev sendt til området, hvor en patrulje fik kontakt til flugtkøretøjet på Tinvej.
Tyvene forsøgte indledningsvist at køre fra politiet, men standsede næsten kort efter, hvorefter to mænd flygtede til fods. Bilen fortsatte fremad uden fører og påkørte et træ på Tinvej.
Den ene tyv blev løbet op, og den anden kom selv tilbage
Politiet indhentede føreren, der viste sig at være en 39-årig mand fra Ringsted. Han blev anholdt som mistænkt for tyveri af brændstof på grund af kraftig lugt af diesel. Han blev han også sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke kunne fremvise et kørekort.
Den anden flygtede mand kom selv tilbage til Tinvej, hvor han blev anholdt, da han også er mistænkt for tyveri af diesel. Der er tale om en 28-årig mand fra Polen.
De efterladte dunke viste sig at indeholde omkring 150 liter diesel, som var blevet stjålet fra en parkeret sættevogn. Samtidig fandt politiet en slange i bilen. Den formodes at være blevet anvendt til brændstoftyveriet.
Begge vil blive afhørt til sagen, men ingen af dem skal fremstilles i grundlovsforhør. Sagen mod den 28-årige forventes afgjort med en bøde.
Sagen mod den 39-årige bliver afgjort på et senere tidspunkt. Det vil ske sammen med en anden uafgjort sag. Politiet har sikret den stjålne diesel med henblik på genudlevering til rette ejer.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.