Zand.News – Politiet undersøger et mistænkeligt dødsfald på Schaldemosevej i Ringsted med assistance fra efterforskere og kriminalteknikere.
Et mistænkeligt dødsfald på Schaldemosevej i Ringsted undersøges nærmere af politiet. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Assistance fra efterforskere og kriminalteknikere
Midt- & Vestsjællands Politi har siden kl. 19.03 været til stede på en adresse på Schaldemosevej i Ringsted, hvor et mistænkeligt dødsfald undersøges nærmere. Det sker med assistance fra efterforskere og kriminalteknikere.
Politiet har foretaget en anholdelse af en person i sagen.
Politiet forventer at komme med flere oplysninger i morgen, tirsdag, når politiets undersøgelser på stedet er afsluttet. Aktuelt har politiet ikke yderligere oplysninger om sagen.
Vidne fortæller om tumult, stilhed og råb om hjælp
Der er beretninger om slåskamp og skænderi i området, ligesom der meldes om førstehjælp på en altan i en etageejendom på Schaldemosevej.
»Der er blevet set to mænd løbe rundet nede på gaden, hvor de har været oppe at slås. De løber ind i ejendommen, og man hører noget tumult. Pludselig bliver der stille, hvorefter en kvinde råber om hjælp, og så bliver der ringet 1-1-2,« fortæller et vidne til TV2 ØST.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.