Ringsted.News – Natten til søndag blev en yngre mand overfaldet af tre røvere med mørkt tøj.
Natten til søndag kl. 03.20 anmeldte en 21-årig mand fra Ringsted, at han omkring kl. 01.55 var blevet overfaldet på stien mellem Pileborggade og Schandorphsvej i midtbyen.
Der var tale om fire personer, der havde fravristet hans armbåndsur. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Offeret fik småskader som følge af overfaldet
Politiet fik kontakt til den 21-årige, der havde småskader som følge af overfaldet, hvor han blev overfaldet med diverse slag og spark, som han forsøgte at værge sig imod.
Forinden overfaldet havde han gået ad Sct. Hansgade, hvor to ukendte mænd havde henvendt sig. Den 21-årige ønskede ikke at tale med dem og gik videre, indtil han under færden ad Dagmarsgade ved Pileborggade fornemmede, at nogen fulgte efter ham.
Da han kort efter gik ad stien mellem Pileborggade og Schandorphsvej, blev han overfaldet af fire mænd.
Gerningsmand A:
- Mand
- Mellemøstlig af udseende
- 18 år
- 165 centimeter
- Almindelig kropsbygning
- Brun hudfarve
- Mellemlangt, sort hår
- Talte dansk
- Iført mørkt tøj.
Gerningsmand B:
- Mand
- Dansk af udseende
- 20-23 år
- 190 centimeter
- Almindelig kropsbygning
- Langt, sort hår
- Talte dansk
- Iført mørkt tøj.
Gerningsmand C:
- Mand
- Almindelig kropsbygning
- Talte dansk
- Iført mørkt tøj.
Efter overfaldet flygtede de i ukendt retning, og politiet har nu optaget rapport om det røveriske overfald i et forsøg på at få identificeret de fire mistænkte mænd.
Vidner eller folk, som ved noget, kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.