Ringsted.News – En udenlandsk statsborger gav hånden til en 33-årige mand, hvorpå han trak sine bukser ned.
Natten til torsdag kl. 03.10 anmeldte en 33-årig mand fra Ringsted, at han kort forinden havde været udsat for blufærdighedskrænkelse på Ringsted Station. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Trak pludselig sine busker ned til anklerne
Den 33-årige var på stationen sammen med sin kone, hvor han gik ind i stationsbygningen for at købe pladsbillet til hustruen.
Her mødte han en mand, som så ud til at have brug for hjælp. Manden gav den 33-årige hånden og ville i første omgang ikke slippe igen, men trykkede hårdere og reagerede opfarende.
Den ukendte mand slap den 33-åriges hånd og trak herefter pludselig sine busker helt ned til anklerne og blottede sit underliv for den 33-årige.
36-årig mand fra Syrien med adresse i Skive
Den rystede 33-årige mand skyndte sig ud og ringede til politiet, som sendte en patrulje til stedet. Den mistænkte mand var stadig ved stationen, da patruljen ankom.
Den 33-årige udpegede ham for politiet, som anholdt den mistænkte, der er en 36-årig mand fra Syrien med adresse i Skive. Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og taget med til politistationen til afhøring.
Den 36-årige nægtede forholdet, men erkendte, at han havde opholdt sig i stationsbygningen.
Efter endt afhøring og sagsbehandling blev den 36-årige løsladt tidligt torsdag morgen. Han kan forvente at høre mere fra politiet i sagen, når den skal afgøres.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.