Ringsted.News – Fem personer blev tilset for røgforgiftning, da ejendommens beboerne blev evakueret.
Tirsdag aften kl. 21.36 kom et alarmopkald om brand i et køkken i en lejlighed på Nørregade i Ringsted. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi.
Brand-, røg- og vandskader på første og anden sal
Lejlighedens beboer havde selv opdaget, at der var brand på komfuret, hvor han en time tidligere havde lavet mad. Herefter havde han ringet 1-1-2.
Politi, brandvæsen og en ambulance blev sendt til stedet, hvor beboerne i ejendommen blev evakueret.
Fem personer blev tilset i ambulancen for røgforgiftning, men ingen var kommet til skade.
Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over ilden, men der skete brand-, røg- og vandskader på huset første og anden sal. Politiet optog rapport i sagen for at belyse brandårsagen, som med stor sandsynlighed var en gryde, som blev glemt på komfuret.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.