Ringsted.News – Flere politipatruljer blev sendt til en have med to fremmede mænd.
Onsdag formiddag kl. 09.07 anmeldte en opmærksom 15-årig ung mand fra Ringsted, at to fremmede mænd gik rundt i haven hos naboen på Østre Parkvej i Ringsted. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Havemændene var blot på arbejde
Politiet kørte straks til området med flere patruljer og traf også de to mænd.
Det viste sig, at de var ansatte hos et firma, der skulle udføre havearbejde på stedet. Derfor kunne de ikke mistænkes for at have begået noget strafbart.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.