Ringsted.News – Af uvisse årsager blev en hjemløs jagtet gennem byen, mens der blev kastet ting og sager efter ham.
Sent torsdag eftermiddag kl. 17.24 fik politiet en anmeldelse om, at flere unge jagtede en spirituspåvirket mand på Køgevej, hvor han kom gående.
De kastede også ting efter manden. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet udleverede et mundbind, så kan kunne komme væk
De unge var efterfølgende gået i retning mod anlægget, men politiet fandt dem ikke, da de kørte til området.
Politiet fandt dog den jagtede mand, som viste sig at være en 31-årig mand fra Jylland, men uden fast bopæl. Han oplyste, at han ikke var blevet ramt og i øvrigt ikke ønskede politiets indblanding i hændelsen.
Politiet udleverede et mundbind til ham, så han kunne tage offentlig transport væk fra Ringsted, fordi han gerne ville tage ophold i en anden by.
Politiet har ingen oplysninger om, hvorfor den 31-årige tilsyneladende var ilde set blandt andre unge i byen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.