Ringsted.News – Tre knallerter med to på hver kørte rundt i byen, mes de kastede med kanonslag og affyrede fyrværkeriraketter.
Natten til søndag kl. 00.05 fik politiet et par anmeldelser om, at et kanonslag var blevet kastet ind i en opgang på Prinsessevænget i den østlige del af Ringsted.
Kastede med kanonslag og affyrede fyrværkeri
Det var formentlig en knallertkører, som stod bag kanonslag, men som nu var kørt fra stedet.
Politiet kørte til området og fik oplysninger om, at hele tre knallerter med to på hver havde kørt rundt i byen, medens de kastede med kanonslag og affyrede fyrværkeriraketter.
De var ifølge et vidne sidst set i Nørregade, men politiet fandt ikke nogen, der kunne mistænkes for brug af enten ulovligt fyrværkeri eller for brug af lovligt fyrværkeri uden for den periode, hvor man lovligt må anvende fyrværkeriraketter.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.