Ringsted.News – En 17-årig knallertfører overså en personbil og kørte ind fronten, så han blev slynget af knallerten. Herefter blev han kørt til sygehuset i en ambulance.
Torsdag kl. 12.42 skete et sammenstød i lyskrydset Vestervej/Sjællandsgade i Ringsted, hvor en knallert kørte fra Sjællandsgade ind i krydset, hvor den svingede til venstre ad Vestervej.
Her stødte den sammen med en personbil, som skulle lige ud i krydset. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Dem unge mand blev hentet i ambulance
Knallertføreren, en 17-årig mand fra Ringsted, overså personbilen og kørte ind fronten, så han blev slynget af knallerten.
Den 17-årige blev hentet i ambulance, da han havde smerter i sit knæ efter styrtet. Han blev kørt til undersøgelse på sygehuset, men slap fra uheldet uden alvorlige skader.
Føreren af bilen, en 52-årig kvinde fra Ringsted, kom ikke til skade i forbindelse med uheldet. Politiet optog rapport i sagen, da der var mistanke om, at knallertføreren havde overtrådt sin vigepligt.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.