Ringsted.News – En mystisk mand kigger ind ad vinduerne, men så ringede en kvinde efter politiet.
Natten til søndag kl. 00.52 fik politiet en anmeldelse fra en lokal kvinde, som havde undret sig over en person – formentlig mand – der luskede rundt i området ved Diget i Ringsted. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Politiet kunne ikke finde mistænkelige personer
Udover at manden luskede rundt, kiggede han også ind ad vinduerne i ukendt hensigt – muligt indbrudshensigt.
Politiet kørte til området med blandt andet en hundepatrulje, men fandt ingen mistænkelige personer eller noget spor i øvrigt, der kunne indikere, at noget ulovligt var foregået.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.