Ringsted.News – Redningspersonalet måtte frigøre en person, der var teknisk fastklemt.
Tirsdag kl. 16.37 rykkede redningspersonale og politiet ud til et færdselsuheld på Vestmotorvejen i det vestgående spor ved rasteplads Kongsted i Ringsted, hvor to biler var stødt sammen.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Den 22-årige mand fra Sorø blev bragt til skadestuen
Sammenstødet medførte, at motorvejen kortvarigt blev spærret i vestlig retning, medens redningspersonalet frigjorde en person, der var teknisk fastklemt.
En 22-årig mand fra Sorø blev bragt til skadestuen. Dog slap han fra uheldet med diverse knubs, ligesom kvinden fra Slagelse gjorde.
Uheldet skete, da en 45-årig kvinde fra Slagelse opdagede for sent, at den forankørende bilist bremsede ned på grund af kødannelse. Derfor påkørte hun bagenden af den 22-åriges bil.
Omkring kl. 17.05 var motorvejen igen farbar i vestlig retning.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.