Vidner søges i forbindelse med vold ved Rema1000

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Ringsted.News – Den 24. februar blev en kvinde overfaldet foran Rema1000 i Ringsted. Nu søger politiet vidner, herunder en ældre kvinde og en ung mand.

En 26-årig kvinde fra Ringsted anmeldte den 24. februar 2020, at hun var blevet udsat for vold af en mandlig bekendt, hvor hun blev skubbet, slået og fik nikket en skalle, så det begyndte at bløde fra hendes ansigt.

Episoden foregik omkring kl. 13.45 på Jyllandsgade foran Rema1000 på Jyllandsgade i Ringsted. Nu efterlyser politiet vidner. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den ældre kvinde sagde, at hun gerne ville vidne

Politiet har efterforsket sagen lige siden og søger i den forbindelse vidner, som overværende volden mod den 26-årige.

En ældre kvinde var på stedet og sagde til den 26-årige, at hun gerne ville vidne. En ung mand hjalp kvinden ved at skubbe gerningsmanden væk og havde spurgt, om hun var ok. Det er ikke lykkedes politiet at finde frem til identiteten på disse vidner, som derfor efterlyses offentligt.

Vidner som overværende volden eller var til stede omkring Jyllandsgade ved Rema1000 i Ringsted mandag den 24. februar 2020 kl. 13.45 bedes kontakte politiet.

Efterforsker og politiassistent Jan Fischer Pedersen kan kontaktes direkte på mobiltelefon 4137 8424. Du kan også ringe til politiet på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.