Soro.News – Manden trak flere gange i nødbremsen og knuste en rude med en nødhammer. Samtidig slog han en anden mand.
Torsdag eftermiddag kl. 13.28 blev politiet kaldt ud til et tog på Sorø Station. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Sigtet for hærværk og for at overtræde jernbaneloven
En 45-årig mand – der var fra Slagelse – havde blandt andet slået en anden mand, trukket i nødbremsen flere gange og til sidst også knust en rude med en nødhammer i toget.
Han blev derfor anholdt kl. 13.47, hvor han blev sigtet for hærværk og for at overtræde jernbaneloven og ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt igen kl. 14.27.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.