Soro.News – En gal mand blev anholdt to gange for at lave uro i en ejendom. Han blev samtidig sigtet for at spytte en betjent i ansigtet.
Lørdag formiddag kl. 09.35 fik politiet en anmeldelse om, at en mand skabte uro i en ejendom i Sorø.
Han virkede vred og beruset, væltede rundt og bankede blandt andet en stol ind i en dør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Manden fortsatte sin aggressive adfærd
Da patruljen kom, fortsatte han sin aggressive adfærd og valgte blandt andet at spytte en betjent i ansigtet.
Manden – der var 58 år og fra Sorø – blev derfor anholdt kl. 10.03 og sigtet for vold mod en politimand.
Han blev løsladt kl. 17.01, men kort efter var den gal igen. Allerede klokken 20.20 blev politiet nødt til at rykke ud igen, da den 58-årige endnu engang opførte sig aggressivt og var til gene for ejendommens beboerne.
Han blev denne gang anholdt og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen og løsladt igen kl. 23.30.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.