Zand.News – »Vi ved blandt andet, at unge, der drikker store mængder alkohol på en gang, er i øget risiko for uheld, ulykker, vold og uønsket sex. På længere sigt kan et stort alkoholforbrug være skadeligt og påvirke både hukommelse og indlæringsevne,« lyder det fra Sundhedsstyrelsen.
En ny europæisk skoleundersøgelse viser, at de danske 9. klasselever ligger i top, når det kommer til alkoholforbrug.
En markant større andel af de unge i Danmark har været fulde inden for seneste måned sammenlignet med unge i andre europæiske lande. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Danmark overgås kun af lande som Tyskland og Cypern
Siden 1995 har The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD) sammenlignet europæiske unges brug af alkohol, tobak og illegale stoffer. Når det kommer til fuldskabskulturen, så har de danske 15-16-årige ligget helt i top i flere år.
Den nyeste ESPAD undersøgelse udgives i dag med data fra 2019. Rapporten viser, at cirka 3 ud af 4 danske unge i 9. klasse har drukket alkohol inden for seneste måned, og at der blandt disse i gennemsnit er drukket alkohol 7 gange inden for seneste måned.
Dermed overgås Danmark kun af jævnaldrende fra Tyskland og Cypern. De danske 9. klasseelever drikker også mere alkohol ad gangen, og de adspurgte havde i gennemsnit drukket 6 genstande, den seneste gang de drak alkohol.
Undersøgelsen viser desuden, at der ingen forskel er mellem drenges og pigers alkoholkultur, hvor 40 procent af de danske 9. klasseelever har været fulde inden for den seneste måned.
Forældrenes holdning til alkohol også spiller en rolle
Til sammenligning er det blandt unge i vores nabolande langt mindre almindeligt at drikke sig fulde, hvor 20 procent af de 15-16-årige i Tyskland, 13 procent i Finland og 9 procent i henholdsvis Sverige og Norge har drukket sig fulde inden for den seneste måned.
»Resultaterne afspejler en alkoholkultur blandt børn og unge i Danmark, hvor det at blive ung ofte knyttes sammen med det at drikke alkohol,« fortæller Niels Sandø, der er enhedschef for forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelse, og fortsætter:
»Modsat andre lande vi normalt sammenligner os med, så er der i Danmark ofte en social accept af, at mindreårige drikker alkohol. Vi ved eksempelvis, at forældrenes holdning til alkohol også spiller en rolle for de unges alkoholvaner. Således drikker børn af forældre med klare holdninger til alkohol mindre end børn af forældre uden klare holdninger.«
Alkoholforbruget kan få konsekvenser på kort og lang sigt
Niels Sandø understreger vigtigheden af, at der sættes tidligt ind, da et stort alkoholforbrug kan have konsekvenser for børn og unge, både på kort og lang sigt.
»Vi ved blandt andet, at unge, der drikker store mængder alkohol på en gang, er i øget risiko for uheld, ulykker, vold og uønsket sex. På længere sigt kan et stort alkoholforbrug være skadeligt og påvirke både hukommelse og indlæringsevne,« siger Niels Sandø og fortsætter:
»Desuden er det også veldokumenteret, at de unges tilgængelighed til alkohol har stor betydning for forbruget, herunder for eksempel pris, aldersgrænser for køb og retningslinjer for udskænkning på ungdomsuddannelser. En ændring af de unges alkoholkultur kræver derfor en bred indsats både fra politisk side men også fra de unges omgivelser, som skole, ungdomsuddannelser og familier. Kun sammen kan vi ændre på en kultur, hvor alkohol ofte er omdrejningspunkt for det sociale liv.«
På andre områder end alkohol ligger de danske unge tæt på gennemsnittet i de europæiske lande. 14 procent af de danske unge i 9. klasse har prøvet e-cigaretter inden for seneste måned, hvilket også er det europæiske gennemsnit.
Antallet af danske unge, som er daglige rygere, ligger på 10 procent, hvilket også er på niveau med det europæiske gennemsnit. 17 procent danske børn og unge har prøvet at ryge hash, sammenlignet med det europæiske gennemsnit på 16 procent.
Øverst: Genrefoto. (Foto: Katicaj / Pixabay). PM/rk.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.