Droner skal selv identificere og løse problemer

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Zand.News – Droner skal selv kunne identificere og løse problemer, men det begrænses af dronetekniske begrænsninger og lovgivningsmæssige barrierer.

Teknologisk Institut skal udvikle nye drone-løsninger, som skal udvide mulighederne for at udnytte droner i forskellige brancher. Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Lovgivningen begrænser brugen af selvstændige droner

Brugen af droner er begrænset af dronernes bæreevne, flyvetid og ikke mindst lovgivningen på området. Med resultatkontrakten Drones-as-a-Tool vil Teknologisk Institut montere værktøjer på de flyvende robotter og på den måde øge deres anvendelsesmuligheder.

»For at skabe det nødvendige forretningsfundament for droner, skal de ikke blot selv kunne identificere et problem, men også være i stand til selv at løse det. Den slags løsninger er dog svære at realisere på grund af dronetekniske begrænsninger og lovgivningsmæssige barrierer som kort flyvetid, upræcis positionering, manglende online dataprocessering, og ikke mindst kravet om, at dronen altid flyves inden for operatørens synsvidde,« siger sektionsleder Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.

Arbejde selvstændigt og interagere med omgivelserne

Det betyder, at der i praksis ofte fokuseres på lavteknologiske løsninger uden store skaleringsmuligheder, hvor flyvninger udføres manuelt, og hvor data efterfølgende ligeledes bearbejdes manuelt.

Derfor vil Teknologisk Institut i resultatkontrakten Drones-as-a-Tool, DaaT arbejde på at montere værktøjer på droner, så man kan åbne for nye kommercielle markeder for selvstændige drone-løsninger. Målet er, at dronerne helt eller delvist selvstændigt skal kunne udføre forskellige arbejdsprocesser i direkte interaktion med omgivelserne.

»Et utal af potentielle nye forretningsmuligheder åbner sig, hvis droner også fysisk kan interagere med omgivelserne for eksempel indenfor byggeri, landbrug, gartneri eller naturarealer, maritimt og luftfart,« siger Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.

Resultatkontrakten Drone as a Tool har fået bevilliget 2,5 millioner af Styrelsen for Forskning og Uddannelse og vil få yderligere 2,5 millioner i 2020.

Kort flyvetid bremser udbredelse af autonome droner

Kort flyvetid er bredt anerkendt som en af de største barrierer for udbredelse af autonome dronesystemer. Ved at anvende kablede droner, hvor droner forsynes med strøm, data og materiale gennem kabler fra en basestation kan man reducere eller fjerne flere begrænsninger.

»Vi kan komme uden om en række udfordringer i forbindelse med dronelovgivningen ved for eksempel at have en line i dronen,« fortæller Lars Dalgaard og uddyber:

»Rækkevidden er dog stadig begrænset sammenlignet med en fritflyvende drone – og kablet i sig selv begrænser flyvning over objekter og i smalle passager på grund af risiko for eksempelvis fastklemmelse af kablet – men monteres basestationen på en selvkørende (mobil) robot kan man pludselig opnå en meget stor fleksibilitet i forhold til DaaT-applikationer.«

Aktuelt bruges civile droner primært til dataopsamling

I dag bruges kommercielle civile droner hovedsageligt til dataopsamling via kameraer og sensorer. Men der er bred opbakning til projektet, der i sidste ende kan åbne op for en række nye forretningsmuligheder.

»Vi har anvendt droner til inspektion, mapping og 3D-modellering i byggebranchen siden 2016, og vi ser selvstændig drone-flyvning som en absolut nødvendighed i fremtiden for at kunne udnytte potentialet til fulde i forbindelse med kvalitetssikring og sikkerhed på byggepladser,« skriver Jesper Veber Jeppesen, som er CEO hos Bygkontrol på Bedreinnovation.dk.

»Samtidig ser vi også rigtig mange andre områder, hvor det vil være muligt at lave DaaT-løsninger. Vi støtter derfor meget gerne op omkring dette, tilføjer Jesper Veber Jeppesen.

Øverst: Brugen af droner er begrænset af dronernes bæreevne, flyvetid og lovgivningen. (Foto: Teknologisk Institut). PM/rk.