Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var danske

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden).

Zand.News – Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var sandsynligvis født og opvokset inden for få kilometer fra deres gravhøje.

Tidligere strontium-analyser har vist, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden ikke kunne stamme fra Danmark, men ifølge forskere fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet var der i disse undersøgelser ikke taget højde for, at landbrugets kalkning af jorden kan ændre de lokale strontium-signaturer. Det skriver Århus Universitet i en pressemeddelelse.

Tidligere konklusioner var baseret på et fejlagtigt grundlag

Nye undersøgelser af udbredelsen af strontiumisotoper i Midt- og Vestjylland viser, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden, to af de vigtigste menneskefund fra den nordeuropæiske bronzealder, højst sandsynligt var født og opvokset tæt på de gravhøje, hvori de blev stedt til hvile.

Det er i direkte modstrid med undersøgelser fra Nationalmuseet og Københavns Universitet, som ud fra strontium-analyser i 2015 og 2017 konkluderede, at de to kvinder måtte være vokset op mange hundrede kilometer uden for det nuværende Danmark.

At dømme fra de høje strontium-signaturer i deres rester kom Egtvedpigen formentlig fra Schwarzwald og Skrydstrupkvinden muligvis fra Bøhmen. Egtvedpigen havde endda rejst frem og tilbage mellem Danmark og Sydtyskland inden for de sidste to år af sit liv.

Men de konklusioner var baseret på et fejlagtigt grundlag, fastslår Erik Thomsen og Rasmus Andreasen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, som netop har publiceret deres undersøgelser i det ansete internationale online-tidskrift Science Advances.

Mange steder var vandet påvirket af landmændenes kalk

De forrige undersøgelser har sammenlignet strontium-signaturerne i de to kvinders hår, tænder og negle med et kort over strontium-værdierne i Danmark fra 2011. Dette kort viste lavere strontium-værdier i de pågældende områder end hvad man fandt i resterne fra de to kvinder.

Kortets strontiumværdier var imidlertid målt på vandprøver fra søer, åer og bække fra hele landet uden at tage højde for, at vandet mange steder i landet er påvirket af den kalk, som landmænd bruger til jordforbedring.

Kalken vaskes ud i vandløb og vandhuller, hvor den kan ændre strontium-signaturen dramatisk. Den danske jordbrugskalk indeholder nemlig store mængder af strontium med en lav strontiumsignatur (signaturen betegner forholdet mellem de to strontium-isotoper 87Sr og 86Sr).

»Vi har undersøgt talrige bække, damme og småsøer i Midt- og Vestjylland og resultatet er, med ganske få undtagelser, hver gang det samme: Vandløb og vandhuller i skove og naturområder, der er upåvirket af landbrugsaktivitet, har høje signaturværdier og lave koncentrationer af strontium, mens de i landbrugsområder har lave signaturværdier og høje koncentrationer,« fortæller Rasmus Andreasen.

Med andre ord: Strontium-signaturen i vandet, jorden og planterne er mange steder lavere i dag, end den var for 3.300 år siden, da de to kvinder levede og døde.

Prøver fra uberørt vand gør Egtvedpigen til dansker

Skal man bruge strontium-analyser i arkæologien, er man derfor nødt til at tage prøver i områder, der ikke er forstyrret af landbrug. Og det er netop, hvad de to geologer fra Aarhus Universitet har gjort.

»Vi har målt strontiumisotoper på vandprøver fra tyve uberørte damme, søer, og kilder inden for en radius af 10 km fra Egtvedpigens gravhøj. Og vore data viser, at strontiumværdierne i Egtvedpigens rester kunne være opnået inden for den radius,« fortæller Erik Thomsen.

Egtvedpigens liv har ikke været helt stationært. To målinger i hendes hår, dateret til cirka 6-9 måneder før hendes død, er nemlig usædvanlig lave. De to geologer vurderer, at pigen formentligt har tilbragt nogle måneder i Vejle Å-dalen, hvor der er kalkholdige kilder med en lav strontiumsignatur – måske i forbindelse med en slags sæterbrug.

Skrydstrupkvinden bliver dermed også gjort til dansker

Også Skrydstrupkvinden kunne sagtens have fået sin strontium-signatur lokalt – selv om de ældste målinger i hendes tænder og hår er relativt høje, og de yngste fra de sidste fire år af hendes liv er relativt lave.

Hendes grav ligger meget tæt på den såkaldte hovedopholdslinje, hvor indlandsisen stoppede under sidste istid. Aflejringerne vest for hovedopholdslinjen har relativt høje strontiumværdier, mens aflejringer øst for linjen har lavere strontiumværdier, uanset om de er fra uberørte områder eller landbrugsområder.

Det tolker de to geologer som at hun er vokset op på hedesletten vest for hovedopholdslinjen, og at hun cirka fire år før sin død flyttede til det bakkede morænelandskab øst for linjen.

Undersøgelser baseret på fejlagtige strontium-isotopværdier

De to forskere fremhæver, at deres undersøgelse ikke kun har betydning for dansk forskning – mange udenlandske undersøgelser af forhistorisk migration er også baseret på kort med fejlagtige strontium-isotopværdier.

»Mange af disse kort må også revideres. Naturligt kalkfrie arealer, der behandles med jordbrugskalk, er vidt udbredte på alle kontinenter med landbrug. Det gælder f.eks. i Sydamerika og især områder langs hovedopholdslinjen fra sidste istid, hvilket vil sige hele Nordeuropa og det nordlige Nordamerika,« siger Erik Thomsen i pressemeddelelsen.

Øverst: Det velbevarede lig af Skrydstrupkvinden, som var 17-18 år gammel, da hun blev begravet for cirka 3.300 år siden. (Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem, Nationalmuseet, Danmark. Licens: CC-BY-SA).