Gamle fjernsyn er velegnet som klimavenlig isolering

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden).

Zand.News – Celleglas, der fremstilles af gamle fjernsynsapparater, isolerer lige så godt som mineraluld. Samtidig er celleglasset så robust, at det kan benyttes som en del af den bærende bygningskonstruktion.

Isolering af huse er en af de vigtigste faktorer i forhold til at mindske verdens energiforbrug og dermed også mindske risikoen for en global overophedning.

I den sammenhæng har forskere fra Aalborg Universitet udviklet et helt nyt og meget robust isoleringsmateriale af gamle fjernsyn og CO2. Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Celleglas kan isolere lige så godt som mineraluld

Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet et nyt og forbedret isoleringsmateriale af blandt andet CO2 og gamle fjernsynsskærme.

Dette nye isoleringsmateriale, der hedder celleglas, kan isolere lige så godt som mineraluld og er samtidig så robust, at det i sig selv kan benyttes som en del af den bærende konstruktion i bygninger.

Klimadebatten raser, og der kommer større og større krav til, at vi hver især bruger mindre energi. En af de store syndere, når det gælder spild af energi, er dårligt isolerede huse, og derfor vil der fremadrettet blive stillet større krav til de materialer, som byggefirmaer benytter, når de konstruerer vores boliger.

Tyndere mure og bedre isolering med celleglas

Sammenligner man med isolering med mineraluld, kan celleglas mindske tykkelsen på en isoleret mur med 12 til 15 centimeter og stadig have den samme grad af isolering.

»Med celleglas kan vi lave tyndere ydermure med samme isoleringsevne, eller vi kan lave samme tykkelse mure med bedre isoleringsevne. Det gør det lettere at følge med lovgivningens krav til bedre isolering og mere energivenlige huse,« forklarer en af mændene bag forskningsarbejdet, ph.d.-studerende Martin Bonderup Østergaard fra Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet.

Martin Bonderup Østergaard har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om emnet.

Celleglasset er som en hård skolesvamp af glas og gas

Celleglas er faktisk ikke en helt ny form for isoleringsmateriale, da det allerede nu benyttes til blandt andet at isolere rørsystemer under jorden og fundamenter under huse.

Celleglas kan bedst sammenlignes med en hård tavlesvamp af glas, hvor lufthullerne i glasstrukturen er fyldt ud med en gas. Det giver isoleringsmaterialet særdeles attraktive egenskaber i forhold til både at isolere og skabe struktur.

Bedre for miljøet at lave isolering af gamle billedrør

I sin forskning har Martin Bonderup Østergaard udviklet forbedringer af celleglas, som vil gøre det mere attraktivt som isoleringsmateriale. Han har blandt andet undersøgt, hvordan glassammensætningen og gasarten påvirker de isolerende egenskaber for celleglas.

Den del af hans forskning viser, at specielt billedrørsglas fra gamle fjernsyn giver celleglasset rigtig god isoleringsevne, mens CO2 ligeledes isolerer særdeles godt.

Billedrørsglas har en lavere varmeledningsevne end eksempelvis vinduesglas, mens CO2 holder bedre til at holde varmen inde end almindelig atmosfærisk luft, da varmen har sværere ved at bevæge sig ud gennem CO2.

»Der er et miljømæssigt perspektiv i forhold til at genanvende gamle billedrør til at lave isoleringsmaterialer til huse. En af mine kollegaer har lavet nogle beregninger, som viser, at vi på nuværende tidspunkt har nok gamle billedrør til at kunne isolere med vores form for celleglas i mange år ud i fremtiden,« siger Martin Bonderup Østergaard.

Forskning i isolering i samarbejde med industrien

Martin Bonderup Østergaard står ikke alene med sin forskning. For at få den industrielle vinkel på sit forskningsprojekt med har han allieret sig med Graasten Teglværk, der allerede nu er ved at bygge et helt hus, hvor isoleringen bliver lavet med celleglas.

Det store spørgsmål er da heller ikke, om celleglas kan fungere lige så godt eller måske bedre end mineraluld, men i stedet om byggeindustrien vil tage dette nye isoleringsmateriale til sig.

Øverst: Martin Bonderup Østergaard ved varmemikroskopet. (Foto: Camilla Kristensen / AAU). PM/rk.