Zand.News – Hendes Majestæt Dronningen har fået tilslutning til, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen indsættes som rigsforstander.
Hendes Majestæt Dronningen har på dagens statsråd fået tilslutning til, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen fra i dag at regne kan indsættes som rigsforstander. Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.
Kan varetage Dronningens forpligtelser som statsoverhoved
Under statsrådet underskrev H.K.H. Kronprinsesse Mary i overværelse af H.M. Dronning Margrethe II, H.K.H. Kronprins Frederik og regeringen, herunder statsminister Mette Frederiksen (S), den nødvendige erklæring om at ville overholde Grundloven.
Hvad er en rigsforstander?
En rigsforstander er en person, der varetager regeringen af et land, når monarken er bortrejst, syg i længere tid eller er umyndig.
Rigsforstanderen skal være myndig og arveberettiget til tronen eller skal være en fuldmyndig person med dansk indfødsret og høre til den evangelisk-lutherske kirke.
H.KH. Kronprins Frederik er ikke rigsforstander, når H.M. Dronning Margrethe er bortrejst, men fungerer som regent i hendes fravær.
Kilde: Wiki.
Som rigsforstander vil Kronprinsessen fremover kunne varetage Dronningens forpligtelser som statsoverhoved, når Dronningen er forhindret heri som for eksempel ved ophold i udlandet.
I dag kan Dronningens forpligtelser som statsoverhoved varetages af Kronprinsen som regent eller af Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Benedikte som rigsforstandere.
Øverst: Statsråd i Kongehuset. (Foto: Keld Navntoft / Kongehuset). PM/rk.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.