Skolelærere bruger grammatik som tidsfordriv

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden).

Zand.News – Traditionel undervisning i grammatik er spild af tid, men det kræver stor grammatisk viden hos skolelærerne at sadle om i grammatikundervisningen.

Generation efter generation af danske skoleelever har bøjet verber og sat kryds og bolle uden at blive nævneværdigt bedre til at skrive. Alligevel dominerer den traditionelle skolegrammatik stadig – den udfylder tiden og giver lærere og elever en pause i en travl skolehverdag. Det skriver Aarhus Universitet: Arts i en pressemeddelelse.

Traditionel grammatikundervisning dominerer grundskolen

Både i Danmark og internationalt er der en lang og sejlivet tradition for at undervise i grammatik i grundskolens sprogfag. Men hvis målet er at styrke elevernes skriftsproglige kompetencer, har den traditionelle skolegrammatik ingen effekt.

»At den traditionelle skolegrammatik ikke gør eleverne dygtigere til at skrive korrekte og gode tekster, har vi vidst i mange år. Derfor er det overraskende, at den stadig dominerer i klasserummene – også selvom lærerne ofte er tøvende over for den,« siger Kristine Kabel, adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet, og fortsætter:

»Men det kræver stor grammatisk viden hos lærerne og didaktisk nytænkning at sadle om i grammatikundervisningen. Ikke blot hos den enkelte lærer, men i hele skolesystemet og ikke mindst hos læremiddelproducenterne.«

Isolerede øvelser på ord- og sætningsniveau uden kontekst

Kristine Kabel er projektleder for et af de forskerteams, der gennem et år har fulgt grammatikundervisningen i dansk, engelsk og tysk i en række 7.- og 8.-klasser på danske skoler. Det er forskelligt, hvor meget grammatikundervisningen fylder i de tre fag, og hvordan den praktiseres.

I dansk og tysk praktiseres forskellige tilgange til grammatikundervisning side om side, men især danskfaget viser sig at være præget af traditionel skolegrammatik: Isolerede træningsøvelser på ord- og sætningsniveau, løsrevet fra kontekst og kommunikationssituation, hvor eleverne individuelt øver sig på at stave, bøje udsagnsord og sætte kryds, bolle, trekant og firkant i sætninger.

»Vi har undersøgt, hvad der faktisk foregår i klasserummet, når der er grammatik på skemaet: hvordan praktiseres den ude i klasserummene, hvilke funktioner ser grammatikundervisningen ud til at tjene, og hvordan opfatter eleverne og lærerne det,« siger Kristine Kabel og fortsætter:

»I alle tre fag oplever lærerne, at den traditionelle grammatikundervisning ikke gør elevernes tekster bedre, men de savner inspiration til at gribe det anderledes an.«

Moderne og digitale læremidler fornyer ikke didaktikken

Inden for alle tre fag, men især i dansk og engelsk, fylder læremidler meget i grammatikundervisningen. De mest brugte af disse læremidler er bygget op om den traditionelle skolegrammatik.

»Det gælder også de digitale læremidler til grammatik. De mest populære af disse sætter blot strøm til de traditionelle analoge læremidler og repræsenterer altså ikke den didaktiske fornyelse, der ellers kunne løfte grammatikundervisningen,« siger Kristine Kabel og fortsætter:

»Grammatikundervisning kan nemlig være en nøgle til at styrke elevernes skriftsproglige kompetencer, men det kræver en anden tilgang.«

En tilgang, der handler om at koble grammatikøvelser til ord og sætningers kontekst, til den kommunikationssituation, de indgår i, og til elevernes egne erfaringer med sprog.

»Nyere studier viser, at “kontekstualiseret” grammatikundervisning kan styrke elevers skriftlige kompetencer,« siger Kristine Kabel og fortsætter:

»Det vil sige undervisning, hvor eleverne i fælles aktiviteter har fokus på grammatiske valg, og hvad disse valg betyder for teksten, og som støtter eleverne i at se forbindelser mellem de forskellige sproglige niveauer og den kommunikationssituation, de indgår i. Individuelle isolerede øvelser i korrekt tegnsætning og stavning er derimod spild af tid, hvis målet er at gøre eleverne dygtigere til at skrive tekster.«

Grammatik er en slags pause i en travl skolehverdag

Når den traditionelle skolegrammatik alligevel fortsat finder vej til danskfaget, skyldes det et samspil af flere forhold. Forskerne kan blandt andet se, hvordan den kan tjene andre funktioner i klasserummet.

»Vi kan se, at hvis man arbejder med digitale læremidler i grammatikundervisning, så forstærker det ligefrem den traditionelle tilgang, hvor eleverne sidder individuelt og løser isolerede opgaver,« siger Kristine Kabel og fortsætter:

»Samtidig bliver det tydeligt, at grammatikundervisningen bliver en slags pause fra den øvrige undervisning i faget. Når eleverne sidder med høretelefonerne og hører musik, mens de træner grammatik, bliver det paradoksalt nok en måde at trække stikket på i en travl skolehverdag. Også for lærerne, der så at sige kan udlicitere undervisningen til de digitale læremidler.«

Forskerne konkluderer altså, at en del af den grammatikundervisning, der praktiseres i danskfaget og til dels også i grundskolens andre sprogfag, ikke styrker elevernes skriftsproglige kompetencer, men i nogle tilfælde kan fylde tiden ud eller have en art pause-funktion. En funktion, der forstærkes af de digitale læremidler.

Læs mere om projektet og hent rapporten på: videnomlaesning.dk.

Øverst: Genrefoto. (Foto: PDPics / Pixabay). PM/rk.