Akademia.Zand.News – Forskning har vist, at visse former for dyreplankton og vandmænd muligvis er i stand til at hjælpe os med at indsamle mikroplastpartikler i havet.
Hver eneste dag skyller EU-landene mange tusinde tons mikroplastik ud i Nordatlanten. Forskere skal nu undersøge, hvor skadeligt det er for de nordatlantiske havdyr og miljøet. Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Mikroplast udgør en trussel mod det marine økosystem
Verdenshavene indeholder enorme mængder plastik. Der er de store synlige genstande som poser, flasker og fiskenet, og så er der de usynlige, mikroskopiske plastikfragmenter, der findes overalt i vandsøjlen.
De sidstnævnte udgør en potentiel trussel mod havets dyr og miljøet.
»Når mikroplast bliver optaget af og akkumuleret i mindre havdyr, kan det udgøre en trussel mod hele det marine økosystem,« siger Jamileh Javidpour, der er marinøkolog ved Syddansk Universitet.
Jamileh Javidpour er marinøkolog. Udover sit engagement i dette projekt koordinerer hun det internationale projekt GoJelly, der undersøger vandmænds egenskaber til at rense havvand for mikroplast. Projektet forsker desuden i, hvordan vandmænd kan anvendes til dyrefoder, fødevarer, rynkecreme og gødning.
Ingen ved, hvor 1,71 millioner tons plastik forsvinder hen
Det vurderes, at mindst 1,71 millioner tons plastik kan nå ud til de store strømhvirvler i havet hvert år. Men det er uvist, hvor det helt konkret bliver af.
Hvad er mikroplast i havet?
Hver gang du træder på bremsen i din bil, slides der lidt mikroplast af dækkene. Det skylles af vejen med regnvand og ender i havet. Hvert år genereres 503.586 tons mikroplast udelukkende fra almindeligt dæk-slid i EU.
Cirka 90 procent af den plastik, der ender i havet, kan der aktuelt ikke gøres rede for. Måske bliver det nedbrudt til mikroplastik, som ikke kan registreres.
Siden 1950 har verden produceret 8.300 millioner tons plastik, hvoraf 4.900 millioner tons er blevet smidt ud som affald. Det er uvist, hvor meget der ender i miljøet. Det anslås, at 5-13 millioner tons plastik ender i havet hvert år.
Nordatlanten indeholder anslået 20 procent af alt det plastik, der flyder rundt i verdenshavene. Det meste befinder sig mellem Azorerne og Bermuda.
(Kilde: SDU / Investigating options for reducing releases in the aquatic environment of microplastics emitted by (but not intentionally added in) products. Report for DG Environment of the European Commission, 2018).
Hvor meget flyder på havoverfladen? Hvilke mekanismer kontrollerer transporten af plast fra land til åbent hav? Og hvad sker der med plasten, når den når det åbne hav?
Jamileh Javidpour er en del af HOTMIC. Det er et europæisk forskningsprojekt med deltagere fra flere lande, der nu går sammen om at undersøge mikroplastens skæbne i det nordlige Atlanterhav. I Danmark bidrager Innovationsfonden med 2.497.500 kroner til finansieringen.
HOTMIC’s mission er at undersøge, hvordan plast transporteres rundt i for eksempel vandsøjlen og i sedimenter på havbunden.
»Måske bliver mikroplastik-partiklerne transporteret rundt i havet af mikroorganismer eller havdyr; et lille dyr kunne indtage partiklerne og derefter skille sig af med dem som afføring, der synker ned i dybere vand. Eller måske vokser der mikroorganismer på overfladen af mikroplastpartiklerne, så de bliver tungere og mister opdrift,« siger Javidpour.
Måske kan havdyr indsamle mikroplastpartikler i havet
Tidligere forskning udført af Jamileh Javidpour og kolleger har vist, at visse former for dyreplankton og vandmænd muligvis er i stand til at hjælpe os med at indsamle mikroplastpartikler i havet.
»Sådanne dyr kunne have betydeligt potentiale til at indfange marine partikler i vandsøjlen, herunder mikroplast. Den slim, som for eksempel vandmænd frigiver under reproduktion, forsvar eller som stressrespons, er nemlig yderst effektivt til at fange partikler i mikro- og nano-størrelse med,« forklarer Javidpour.
Øverst: Pressefoto. (Foto: Syddansk Universitet). PM/rk.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.