Robotter skal forbedre den offentlige service

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Akademia.Zand.News – Kunstig intelligens kan for eksempel diagnosticere sygdomme hurtigt, matche ledige borgere og virksomheder samt give borgerne et smartere og mere overskueligt møde med den offentlige sektor.

Kommuner og regioner skal gennem 15 signaturprojekter afprøve kunstig intelligens inden for sundhedsområdet, social- og beskæftigelsesområdet samt tværgående sagsbehandling. Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Få erfaringer med kunstig intelligens i den offentlige sektor

Kunstig intelligens (Artificial Intelligence, red.) kan forbedre den offentlige service. Det kan den gøre ved for eksempel at diagnosticere sygdomme hurtigt, matche ledige borgere og virksomheder og give borgerne et smartere og mere overskueligt møde med den offentlige sektor.

Men der er få erfaringer med teknologien i den offentlige sektor.

Regeringen, KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Regioner er i økonomiaftalerne for 2020 blevet enige om 15 signaturprojekter, der skal give konkrete og praksisnære erfaringer med kunstig intelligens i kommuner og regioner.

Analyseresultater foreligger en time efter akut indlæggelse

Et signaturprojekt er på Sygehus Lillebælt, hvor de ved at bruge kunstig intelligens vil kunne diagnosticere akutte patienter hurtigere og bedre end i dag og derigennem medvirke til at redde liv.

Projektet skal hjælpe lægerne med at foretage biokemiske og mikrobiologiske analyser af akutte patienter, hvis tilstand vurderes at være kritisk.

Ved at bruge kunstig intelligens kan analyseresultaterne foreligge allerede en time efter indlæggelsen, hvilket gør det muligt hurtigere at fastslå patientens risiko for sygdomme og behandlingsbehov.

Det betyder, at dødeligheden blandt akutte patienter kan reduceres betydeligt, ligesom indlæggelsestiden for akutte patienter også kan reduceres markant.

Sundheds- og ældreministeren har store forventninger til projekterne i sundhedssektoren.

»Det her handler ikke bare om øget effektivisering og smidigere arbejdsgange for medarbejderne,« siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i en anden pressemeddelelse og fortsætter:

»Nej, når man taler om brug af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, så kan det faktisk have direkte betydning for, om patienter overlever kritisk sygdom eller ej. Derfor har de her projekter virkelig potentiale til at gøre en forskel for borgerne.«

Automatisk screening af ansøgninger forkorter svartiden

Et andet signaturprojekt i Københavns Kommune vil give kortere svartid på byggeansøgninger. Københavns Kommune anvender kunstig intelligens til automatisk screening af byggeansøgninger for relevante dokumenter.

Såfremt byggeansøgningen mangler oplysninger, får borgeren besked herom med det samme, hvilket vil reducere tiden fra en byggesag indsendes, til ansøgningen kan vurderes. Det giver kortere sagsbehandlingstid for borgerne.

Skal have værdi for borgerne og udføres etisk ansvarligt

Det er helt afgørende, at udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens går hånd i hånd med et stærkt fokus på etik og sikkerhed.

»Vi kan bruge kunstig intelligens i den borgernære velfærd på alt fra hospitaler til borgerservicecenteret. Men vi skal bruge kunstig intelligens, hvor det giver værdi for borgerne og altid gøre det etisk ansvarligt,« siger direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Rikke Hougaard Zeberg, og fortsætter:

»Derfor er det også vigtigt, at vi får nogle konkrete erfaringer fra de områder, hvor teknologien skal bruges, og at vi sikrer en god og åben debat om de nye muligheder.«

Aftalen er at indstille 15 projekter til at modtage tilskud

I forbindelse med økonomiaftalerne er det aftalt at indstille 15 signaturprojekter til at modtage tilskud fra investeringsfonden for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger.

Investeringsfonden er på 200 millioner kroner fra 2019-2022 til nye teknologier og digitale velfærdsløsninger og skal blandt andet medfinansiere signaturprojekter om kunstig intelligens i kommuner og regioner.

Projekterne i første runde er indstillet til at modtage tilskud for i alt 67 millioner kroner i 2019-2020. Der er otte projekter i regionerne og syv i kommunerne.

Regeringen vil søge om Folketingets tilslutning til, at de statslige udgifter til projekterne indarbejdes på finansloven for 2020 og tillægsbevillingsloven for 2019.

De otte signaturprojekter i regionerne:

Kunstig intelligens til forebyggelse af sygelighed efter tarmkræftkirurgi (Region Sjællands Universitetshospital)
Kunstig intelligens til bedre tilrettelæggelse af behandlingsstrategi for kræftpatienter (Rigshospitalet)
Reduktion af stråledosis ved scanninger brugt i kræftbehandling (Rigshospitalet)
Bedre diagnosticering af prostatacancer (Odense Universitetshospital)
Kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter (Sygehus Lillebælt)
Kunstig intelligens til kvalitetsudvikling i almen praksis (MedCom)
Prædiktion af sygdomsforværring blandt KOL-patienter (Region Nord)
Realtidsprognoser og essentiel information til klinikere (Regionshospitalet Randers).

De syv signaturprojekter i kommunerne:

Intelligent rehabilitering og målrettet tilbud til borgere (Aalborg Kommune)
Korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere (Frederiksberg Kommune)
Målrettede beskæftigelsesindsatser til ledige borgere (Odense Kommune)
Bedre match mellem ledige borgere og virksomheder (Københavns Kommune)
Intelligent fordeling og journalisering af mails kan give borgere hurtigere sagsbehandling (Norddjurs Kommune)
Kortere svartid på byggeansøgninger og hjælp til indsendelse af rette dokumenter (Københavns Kommune)
Borgere kan få hurtigere visitering af rengøringshjælp med ny teknologi (Esbjerg Kommune).

Øverst: Genrefoto. (Foto: Kentoh / iStock). PM/rk.