Uro skaber problemer i skolen, men hvad er uro?

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Akademia.Zand.News – »Undervisningsforstyrrende uro er et problem, der ofte tages op i den offentlige debat, og som mange efterlyser mere viden om, men ofte går skolerne direkte i “løsningsmode”.

Uro, der forstyrrer undervisningen, er et stort problem i skolen. Men når vi griber ind, bør vi først forstå, hvordan uroen er et problem, og hvorfor der er uro.

Den første forskningsoversigt i DPU og NCS’ nye serie “Pædagogisk indblik” giver et praktisk overblik over, hvad vi ved om undervisningsforstyrrende uro i skolen. Det skriver Aarhus Universitet: Arts i en pressemeddelelse.

Hvad kan man forstå ved uro, og hvorfor er uro et problem?

Det er ikke blot i Danmark, men også i en række andre, især vestlige lande, at undervisningsforstyrrende uro udgør et stort problem i skolen. Det går ud over elevernes læring og trivsel, det går ud over lærernes arbejdsglæde, og det er en del af forklaringen på, at mange lærere opgiver lærergerningen.

»Undervisningsforstyrrende uro er et problem, der ofte tages op i den offentlige debat, og som lærere, elever, forældre, politikere, embedsmænd og andre efterlyser mere viden om. Ofte går skolerne direkte i løsningsmode. Det kan man ikke fortænke dem i, fordi problemet er der lige her og nu,« siger Helle Plauborg, der er lektor ved DPU på Aarhus Universitet, og fortsætter:

»Men jeg vil gerne opfordre til, at de først kigger nærmere på, hvordan uroen kommer til udtryk, hvornår og hvordan den er et problem, og hvilke forklaringer der kan være på uro i en klasse. Målet er, at forskningsoversigten kan give det løbende arbejde med at finde gode svar på den praktiske pædagogiske udfordring, som uro i skolen er, et stærkere fundament af forskningsviden.«

I “Pædagogisk indblik” giver Helle Plauborg et overblik over forskningen i undervisningsforstyrrende uro og dykker ned i en række temaer: Hvad kan man forstå ved uro, hvorfor er uro et problem og for hvem, hvor udbredt er problemet, hvorfor er der uro og så videre.

Forskningsoversigten omtaler også forskellige tiltag til at reducere uroen, som for eksempel forskellige klasseledelsessystemer, forholdet mellem ris og ros i undervisningen og egentlige pædagogiske virkemidler.

Hvordan skal undervisningsforstyrrende uro forstås?

Ifølge Helle Plauborg er store dele af forskningen præget af, at den ikke beskæftiger sig med, hvad vi egentlig skal forstå ved undervisningsforstyrrende uro, og hvad der kan være grundene til den.

”Vi tager ofte for givet, at vi ved hvad uro er, eller opererer med en forenklet opfattelse af uro, der overser, hvor komplekst et fænomen det er. Den grundforståelse af uro, der dominerer forskningen, fokuserer på individet: Det er de enkelte elevers adfærd, der er problemet,« siger Helle Plauborg og fortsætter:

»En anden grundforståelse er kontekstuel, det vil sige den ser uroen som et fænomen, der ikke kan isoleres fra den måde, undervisningen og skolen er organiseret på. Endelig er der en grundforståelse, der ser uro i skolen som et symptom på overordnede udfordringer i samfundet, som for eksempel ændrede opdragelses- og pædagogiske idealer eller en gennemgribende kulturel rastløshed.«

Uro i klasselokalet udfordrer de pædagogiske idealer

Forstyrrelser i form af småsnakken, kommentarer, udbrud og elever, der forlader deres plads, udgør det største problem i forhold til uro i skolen. Forskningsoversigten peger på, at denne uro ofte anskues og udforskes som et isoleret fænomen.

»Det betyder, at der nemt opstår et modsætningsforhold mellem skolernes pædagogiske idealer og deres tiltag til at reducere den undervisningsforstyrrende uro. Idealer, der handler om dialog, samarbejde og medansvar, mens interventionerne over for uroen ofte rimer mere på lydighed, konformitet og tilpasning til autoriteter,« siger Helle Plauborg og fortsætter:

»Det er klart, at det er problematisk, hvis man på skolerne i et forståeligt forsøg på at reducere uroen, kommer til at praktisere en pædagogik, der går i modsat retning af det, skolen gerne vil med sine elever.«

Måløvhøj Skole: Uro også kan bidrage med noget positivt

Samtidig med forskningsoversigten udgiver DPU, Aarhus Universitet en podcast, hvor Helle Plauborg fortæller om undervisningsforstyrrende uro i skolen og om sin forskningsoversigt.

Hør også, hvordan en lærer og en pædagog fra Måløvhøj Skole i Ballerup bruger forskningsoversigten til at håndtere uro i praksis – og hvordan fire folkeskoleelever fra 2., 6. og 8. klasse oplever uro i skolen. De fortæller blandt andet, hvordan uro også kan bidrage med noget positivt.

Hent forskningsoversigten og lyt til podcast på: edu.au.dk.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Alexas Fotos / Pixabay). PM/rk.